v/ Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør, Novo Nordisk
Interview v/ chefredaktør Niels Lunde

På mødet i Børsen Executive Club vil Lars Fruergaard Jørgensen fortælle om, hvordan coronakrisen har ændret hans syn på ledelsen af Novo Nordisk.

”Den agilitet og den måde at arbejde på, der kommer ud af sådan en krise, er ekstremt værdifuld. Jeg bruger meget tid på at italesætte og inspirere til, at vi fortsætter med at arbejde på den måde, hvor vi giver mandat til, at grupper af dygtige mennesker med den rette viden løser en svær opgave. Så lader vi være med at have ledelsen til at stå i vejen med krav om planer og budgetter, der ikke tilfører særlig meget værdi,” siger han.

”Jeg sidder lige nu i et rum, hvor August og Marie Krogh og Hans Christian Hagedorn [stifterne af Novo Nordisk, red.] hænger på væggene. Der var aldrig nogen af dem, der havde sat sig ned og lavet en detaljeret forretningsplan eller 2020-plan og tænkt, hvad der i det lys var det rigtige at gøre. Det er den måde, vi gerne skal arbejde på og ikke komme i vejen med bureaukrati og mange regler.”

Men sådan en omstilling stiller også krav til den enkelte, fortæller han. Og det har ikke kun været let. For intuitivt ligger det til en topchef, at man skal involvere sig så meget som muligt.

”Det sværeste for mig var, at jeg ikke skulle sidde i orkanens øje, men skulle overlade det til andre. For hvis du som topchef definerer dig selv som en nøgleperson, der skal være inde over alt, så mister virksomheden meget båndbredde, fordi det ganske enkelt ikke kan lade sig gøre i en virksomhed med 43.000 medarbejdere og over 100 mia. kr. i salg,” siger han og tilføjer:

”Så det svære for mig har været at være så tæt på, så jeg følte, at organisationen havde godt styr på det, uden at sætte mig ind i stormens øje og blive en flaskehals. Det har været det svære.”


Praktiske oplysninger

Tid: 22. september 2020 kl. 8.30-9.30
Sted: PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup

Vi gør opmærksom på, at der kan blive taget billeder til arrangementet, som kan blive brugt i forbindelse med markedsføring af andre arrangementer.

Det er kun muligt for medlemmer af Børsen Executive Club at tilmelde sig arrangementet.
Er du ikke allerede medlem, men ønsker at deltage?

Han vil lede Nordens største medicinalvirksomhed på ny måde

SE ALLE FORDELENE

Copyright © 2020 Dagbladet Børsen A/S